HOLDET & GYMNASTIKFORENINGEN BAG ⭐
Flying Superkids er flagskibet i “Foreningen Gymnastikgården” – en lokal almennyttig gymnastikforening baseret i Aarhus V.
Foreningen har 400 medlemmer, er åben for alle og tilbyder gymnastik og springgymnastik i Aarhus for børn i alderen 5-11 år.
Alle Superkids er medlemmer af foreningen, som er talentudvikler til Flying Superkids. 👍
I vores forening arbejder vi meget med fællesskabet, og har lavet guidelines til de unge mennesker. Dem kan du finde her.


60 gymnaster, der skiftes til at optræde ❤️
Flying Superkids består af 60 børn og unge i alderen 7-21 år, som alle hører til i Aarhus og omegn. Alle gymnasterne i forestillingen går i ganske normale folkeskoler, privatskoler og gymnasier.
For at gymnasterne bibeholder lysten til gymnastikken og glæden ved at optræde, skiftes de til at være iblandt de 30, der tager ud og optræder.
Vi hører ofte at vores gymnastikshow er et hvor publikum kan mærke at gymnasterne elsker at optræde.